Skytsånder

Vi har alle en eller flere skytsånder eller skytsengle

Hvor mange vi præcis har vides ikke, nogle har én andre har to og enkelte har flere. Skytsånder/skytsengle er her for at beskytte og hjælpe os med ikke at komme galt afsted, og de vil prøve at hjælpe os med at gøre det, vi skal i forhold til den plan, vi har lagt med vores liv. Men de vil altid hjælpe os lige gyldigt hvilken vej, vi tager i vores liv.

Vores skytsengel er tæt på os hele tiden typisk hele vejen fra fødsel til død, og vi kan be’ den om hjælp i svære stunder. Dog er det vigtigt, at du ber’ om hjælp ud fra en positiv og kærlig intention. Du kan be’ om hjælp til dig selv eller til andre, som du ønsker at hjælpe.

Jo mere du tror på din skytsengel eller skytsånd, jo stærkere vil din forbindelse være med den, og jo nemmere vil det være at kommunikere med- og få hjælp af englen.

Du kan kommunikere med din skytsengel via dine tanker, følelser, billeder og fornemmelser. Sørg for at være afslappet, i ro med dig selv og groundet og stil så spørgsmål i dine tanker, og lad dine tanker bringe dig svaret fra englen.

Men husk altid – du skal leve dit liv selv, så hvis det pludselig går op for dig, at du næsten ikke gør noget uden at spørge din skytsengel (eller engle generelt) først, så er du kommet lidt ud på et sidespor, for det er ikke meningen. Du skal leve dit liv selv og tage dine beslutninger selv. Du må gerne spørge til råds, men du skal mærke efter i dig selv, hvad du selv har lyst til og hvad der føles rigtigt for dig.

Hvis man altid lader andre tage beslutninger for én – om det så er engle, guider, familie og venner, så ender man med at tro, at man ikke er i stand til at tage gode beslutninger for sig selv, man tvivler på sig selv, bliver usikker og får dårligt selvværd.  Man vil så begynde at tiltrække oplevelser, som ikke er positive for én, for at afspejle i omverdenen, hvad man gør ved sig selv, for at man kan forstå, at man i kærlighed til sig selv, skal mærke efter i sig selv hvad man har lyst til, og hvad der er godt for én, og træffe beslutninger der udfra – i kærlighed til sig selv. Så mærk altid efter i dig selv, hvad du føler er rigtigt for dig, når du får råd og vejledning af andre, lige gyldigt hvem det er…

Læs her hvordan du grounder dig selv.

Læs mere om engle her.