Alvorlig sygdom

Alvorlig sygdom – hvad kan du selv gøre?

      
Photo Nadine Primeau, Johannes Plenio, Greg Rakozy, Unsplash

Hvis du er alvorligt syg, og du føler dig magtesløs, i forhold til det din læge og sygdommens prognose for din fremtid stiller dig i udsigt så fat mod. Hvis du ønsker at tage initiativ til at hjælpe dig selv så meget som muligt samtidig med, at du får behandling for din sygdom af din læge, specialister, sundhedsvæsenet mv. så læs nedenstående, for der er en hel del, du selv kan gøre for at hjælpe dig selv til at få det bedre eller måske ligefrem blive helt rask.

Din krop er ikke bare en organisme, der helbredes alene ved at tilføre den medicinske præparater og behandlinger. Din krop er så meget mere. Din krop er også dit sind, personlighed og din sjæl. Din krop – DU har brug for kærlighed, masser af kærlighed, omsorg og påskønnelse på alle måder. Du er et holistisk væsen, som skal stimuleres og næres på alle planer både fysisk, psykisk, socialt, mentalt, åndeligt og spirituelt. Og der er masser af ting du kan gøre for dig selv, for at få det bedre og blive et helt menneske igen.

Herunder kan du læse en liste af forslag/nøglefaktorer til, hvad du selv kan gøre for at blive rask og få det bedre igen. En del af disse nøglefaktorer tager udgangspunktet i forslagene fra den amerikanske læge og forsker Dr. Kelly Turner, som har fundet frem til disse via interviews med mere end 1500 mennesker, som formåede at blive raske på trods af lægernes prognoser om det modsatte. De blev spontant raske eller det, som Kelly Turner kalder Radikal remission ved selv aktivt at fremme helbredelses-processen via bla. nedenstående punkter. Hvis du ønsker at læse mere om Kelly Turner, finder du hendes website her radicalremission.com.  Og Kelly Turners bog kan købes her (på engelsk): Fruugo.dk

Nøglefaktorer til selvhelbredelse:
Jeg har selv tilføjet en del information baseret på min erfaring og research, indsat praktiske links, diverse råd samt guidelines til blandt andet selvhealing i de forskellige punkter. Det væsentlige og fundamentet for alle disse nøglefaktorer er, at du er parat til at gøre det bedste for dig selv – altså at give dig selv omsorg og kærlighed, nære din sjæl og dit hjerte, booste din livskraft og dermed dit immunforsvar. Dette vil give dig de absolut bedste betingelser for at komme videre i livet på den måde, som du ønsker dig af hele dit hjerte.

  1. Ændre din kost
    Dette har du sikkert hørt mange gange før, men det er også en fundamental faktor i din selvhelbredelses-proces.
    Hvis du spiser usundt og ikke sørger for at spise sundt og varieret, så er det et rigtig godt sted at starte. Antiinflammatorisk, sund, varieret og næringsrig kost er med til at styrke dit immunforsvar og din evne til at regenerere dine celler og få din krop tilbage til dens naturlige balance igen.
    En kost der består af færdigretter, burger, pomfritter, grillmad, pizza, pasta, tunge kødretter med kartofler og flødesauce, kage, slik og chips er ikke sund kost. Hovedingrediensen i disse madvarer er enten hvedemel, sukker, mælkeprodukter, kød, eller alle 4 på én gang. Fælles for dem er, at de øger betændelsestilstande i din krop og forhindrer dit immunforsvar i at fungere optimalt. Så en kost bestående hovedsageligt af masser af grøntsager, groft brød/korn, frugt og fisk er det mest optimale, og jo flere økologiske, biodynamiske og naturlige produkter du spiser jo bedre, så du minimerer indtaget af pesticider, farvestoffer og konserveringsmidler.

    Humør – Din kost kan også være med til at forbedre dit humør og dermed din følelse af glæde, lykke og mod på livet, hvilket igen styrker dit immunforsvar. Stoffet Serotonin som har stor betydning for dit mave-tarm system og ofte forbindes med følelsen af veltilpashed og lykke dannes ud fra aminosyren Tryptophan. Tryptophan findes i de fleste protein-holdige fødevarer, men også i chokolade, havre, mælk, æg, fisk og kød. Undersøgelser har tydet på, at en kost, der er rig på tryptophan-holdige fødevarer, kan føre til et øget niveau af serotonin i kroppen og dermed følelsen af velvære, lykke og godt humør.
    I modsætning til dette kan en generel usund livsstil medføre et nedsat niveau af serotonin. Faktorer, der har indflydelse på et nedsat serotoninniveau, er blandt andet rygning og alkohol. Et generelt nedsat niveau af serotonin i hjernen er forbundet med depression. Men serotonin spiller også en rolle i reguleringen af appetit, søvn, hukommelse og meget andet. Læs mere om serotonin her.

    Inspiration – Hvis du ønsker inspiration til, hvordan du kan spise antiinflammatorisk og sundt, så er der mange dygtige mennesker, som ved en masse om dette emne, et par eksempler er: Umahro Cadogan https://umahro.dk/, Martin Kreutzer https://velsmurt.nu/ og her finder du en artikel om antiinflammatorisk kost på sygeforsikring.dk.

    Anthony William har skrevet “Den Medicinske seers kostguide”, hvor han bla. kommer ind på hvilke madvarer, der er specielt gode ved forskellige sygdomme, den kan du købe billigst her saxo.com (her har jeg selv købt min), hans website kan du finde her Medicalmedium.com.

  2. Drikke filtreret vand
    For at undgå at indtage for mange pesticider, kalk og tungmetaller via det du drikker, kan du filtrere dit drikkevand med kulstænger, som du sætter ned i en kande vand, som så filtrerer vandet for dig. Det gør du med aktivt kul se eksempel her på Kulvand.dk, læs om den rensende effekt her.
  3. Afgiftning af giftstoffer i kroppen
    Ønsker du at rense kroppen for tungmetaller, som allerede er i din krop, kan dette gøres ved at spise masser af frisk koriander. Udrensning af både tungmetaller og pesticider gøres ved at spise granatæble – og spis kiwi for hjælp til udrensning af radioaktivitet. Dette kan du læse mere om i Anthony Williams bog “Den medicinske seers kostguide“.
  4. Kosttilskud
    De fleste mennesker spiser ikke alsidigt nok til at få dækket deres behov for vitaminer og mineraler. Mange har brug for ekstra Omega 3 fedtsyrer, B-12, Folsyre, C vitamin, E vitamin, D vitamin, Zink og Magnesium. Køb vitaminerne som kapsler og ikke tabletter, da de optages nemmere i tarmsystemet og kroppen. En diætist kan hjælpe dig med, hvor meget/lidt du har behov for. Se bla. links under punkt 1.
  5. Motion og frisk luft
    Når man har det skidt, har man en tendens til at holde sig indenfor. Men det er vigtigt at holde kredsløbet, musklerne og kroppens processer i gang, så hvis du kan så kom ud og cykle, løb, lunt eller gå en tur i naturen, nyd den friske luft, solen, regnen, træerne og blomsterne, havet, markerne, dyrene, fuglenes sang eller hvad du har i nærheden. Eller sid på din terrasse eller altan og nyd udsigten, solen, fuglene og den friske luft. Husk solen giver D vitamin og sol, nydelse, afslapning og glæde giver god energi og afstresser og styrker din krop, og alt dette er med til at styrke dit immunforsvar. Helt konkret sender lyset en besked til din hjerne som udløse dopamin kroppens lykkehormon og Oxytocin kærlighedshormonet. Læs mere om kroppens egne stoffer, du kan stimulere for at øge dit velbefindende under punkt 8.

    Mental, emotionel og spirituel balance

  6. Positivitet
    At have glæde i sit liv er en meget væsentlig faktor, når man er syg. Så foretag dig noget – eller omgiv dig med nogle mennesker, som gør dig positiv og i godt humør – grin og nyd livet så meget, som du kan hver dag. Planlæg gerne dette så du sikrer dig, at der med jævne mellemrum foregår noget i din hverdag, som glæder dig og morer dig.
    Hvis du fx ligger stille og modtager behandling i længere perioder så som kemo, dialyse el. anden form for behandling, så sørg for at se en humoristisk film, komedie eller stand-up på din ipad/telefon/pc under behandlingen eller læs en sjov bog.

    Amerikanske undersøgelser har påvist, at kroppen producerer flere hvide blodlegemer, når vi griner, og at latter styrker immunforsvaret og øger vores modstandskraft over for infektioner. Kroppen producerer også endorfiner, når vi griner, det er kroppens eget morfin og virker smertedæmpende. Samtidig har undersøgelser fra Stanford University ovenikøbet vist, at blot ét minuts latter svarer til hele 10 minutters træning i en romaskine. Så det er bare med at få grint, så får du også lige klaret den med motionen! Man kan endda starte med at grine forceret, indtil man alligevel ikke kan lade være med at grine naturligt ad sig selv, for kroppen kan ikke kende forskel på et naturligt og et forceret grin…Det har samme effekt.

  7. Frigiv undertrykte følelser
    Noget, som effektivt kan blokere din krop for selvhelbredelse, er gamle følelser af vrede, bitterhed, sorg, selvhad mv. Så det er super vigtigt, at få kigget på oplevelser i ens liv, som man stadig går og er ked af, vred over eller måske ligefrem bitter over. Alt dette er meget tunge energier, som blokerer dig og forhindrer dig i at komme videre i dit liv, som det oprindelige kærlige, smukke, sunde og stærke væsen, som du var, da du kom ind i verden som spæd…Så det er vigtigt at sætte de negative følelser fri, som du har med dig fra tidligere tiders dårlige behandling, så de ikke har kontrollen over dig endnu og styrer dit liv og dit helbred.
    Det betyder ikke, at du siger, at den dårlige behandling, du var udsat for, var i orden. Men du siger til dig selv, at du kan forstå, at de mennesker, som gjorde dig ondt, ikke var klogere og ikke vidste bedre!
    De var højst sandsynligt blokeret af mindreværd, vrede og bitterhed, og var derfor ikke selv i stand til at være kærlige, da de ikke havde lært, hvordan man kunne være det via den ukærlige måde, de selv blev behandlet på i deres opvækst/liv. Så de følte sig ikke gode nok, og de var måske ligefrem knækkede mennesker med hårde, triste og nedlukkede hjerter, hvilket afspejlede sig i den måde, de reagerede på overfor deres omgivelser – eksempelvis dig. Så sæt dette fri, gør dig fri af disse tunge oplevelser, da de ikke skal styre din fremtid. Du skal styre din fremtid med alle de ønsker og håb, du har for en lys og kærlig fremtid.
    Hvordan gør du så dette? 
    Sæt dig godt tilrette med lukkede øjne og hænderne på dit hjerte eller bare liggende afslappet på dine lår og forestil dig(visualiser), at du står overfor den person/personer, der behandlede dig dårligt.
    Identificer og afreager dine negative følelser – Hvis du har meget vrede overfor dem, så skæld dem ude (inde i dig selv), skæld dem hæder og ære fra – bare giv den hele armen. De kan ikke gøre dig noget her, det er dig der styrer og bestemmer. Hvis du er meget fysisk og har brug for virkelig at komme ud i yderfølelserne af at sige fra og sætte grænser, så slå dem indtil de ligger helt flade og slatne på jorden! I din fantasi/visualisering må du gøre, hvad du har brug for, det skader ikke nogen…Du skal blive ved, indtil du ikke kan mere, indtil du ikke kan finde mere vrede i dig overfor disse mennesker.
    Hvis det drejer sig om mange års misbrug/vold, skal du måske gøre dette flere gange over en periode.
    Sæt oplevelsen/traumet fri og tilgiv – Det optimale er, hvis du til aller sidst kan stå overfor dette menneske og sige: “Det, du gjorde, har ikke mere magt over mig, jeg tilgiver dig – ikke fordi det var i orden, men fordi jeg ved, du ikke vidste bedre, og jeg sætter dig, og det du gjorde, fri, så jeg bliver fri og ikke skal bære rundt på og tynges af dine onde gerninger mere”. Formuler det på den måde, som føles rigtig for dig.
    Bemærk du kan ikke bare smide disse mennesker væk, altså kaste dem ud til højre i din visualisering og så tænke: “så nu er jeg fri for dem!”, for det er ikke det samme som at forholde sig til dem og deale med dine følelser. Du skal ind og mærke din vrede, sorg, magtesløshed mv. og afreagere disse følelser.
    Tilføj positiv energi og fyld dig op med kærlighed – Tilsidst, efter alt dit arbejde med at fjerne negativ energi inde i dig,  så be’ Gud, universet eller en du elsker og er tryg ved (stadig inde i din visualisering) om at fylde dig op med kærlighed og god energi. Hvis det er Gud, Altet eller universet du ber’ om hjælp, så forestil dig at Gud står foran dig og sender dig masser af lys, at du går frem og krammer Gud og fylder dig helt op med Guds stærke lys, energi, kærlighed og varme, stå der så længe du har lyst. Hvis det er universet så se, at der kommer en stærk lys søjle ned, som du går ind i og fylder dig med lys indvendig og udvendig, mærk varmen og den stærke energi fylde din krop, stå der så længe du har lyst…Hvis du ber’ én, du har kær, komme til dig, så se dem holde deres hånd på dit hjerte og mærk den kærlighed, omsorg og energi, de sender ind i din krop, fyld dig op med denne livgivende energi og kram personen bagefter. Bare stå og mærk kærligheden så længe du har lyst….
    Du kan også gøre alle 3 ting eller forestille dig, at du får kærlighed og lys på en anden måde, som føles rigtig for dig….

    Hvis du synes dette er svært, ikke magter det eller ikke føler, at du kan komme helt til bunds i dette, så kan jeg hjælpe dig. Når jeg som healer lægger hænderne på dig, løfter jeg din energi, og så er det meget nemmere for dig at få billeder, mærke følelser og bearbejde dem. Samtidig guider jeg dig, så du ved præcis, hvad du skal stille op med det du ser, føler og fornemmer. Læs om hvordan en healing hos mig forløber.

  8. Følg din intuition
    Bliv mere opmærksom på hvad din krop og intuition fortæller dig, øv dig i at lytte og mærke din krops signaler. Når din krop er i balance, er det ofte den første indskydelse, du får, som er den rigtige. Men så afbrydes vi ofte af vores tanker om, hvad vi burde, skulle, må, kan osv. og så ender vi med at lytte til det, som vi i virkeligheden ikke ønsker for os selv.

    Hvis vi er i en stress situation, som ikke er god for os, så er kroppen i en populært kaldet “fight or flight” tilstand, kæmp eller flygt. Altså en enten eller situation, som fortæller kroppen, at nu er vi i en tilstand, hvor vi skal koncentrere os om at overleve. Dette gør at immunsystemet, fordøjelsen og andre vigtige processer i kroppen går i stå og fungerer dårligt, da kroppen jo sætter al energi ind på overlevelsessituationen. Derfor er det vigtigt at vi lytter til os selv og sørger for at hjælpe os selv ud af denne situation hurtigst muligt.Hvis vi inderst inde ved, at vi ikke er lykkelige i vores ægteskab, i vores job, i en venskabsrelation, i måden vi bliver behandlet på af mennesker omkring os osv… Så følg din intuition og det den fortæller dig. Er det et menneske, du har mødt, som du fornemmer ikke er god for dig, så lad dette menneske gå videre, og lad være med at have noget med dette menneske at gøre, for DIN skyld.

    Er du i et ægteskab, som er gået i stå, er I vokset fra hinanden, har I prøvet, og er der ikke mere, I kan gøre for at puste liv i forholdet, så kom videre i jeres liv hver for sig og tag de gode stunder med som positiv energi fra dette liv sammen. Lad være med at tænke på, hvad andre tænker om dette. Det som er vigtigt er, om du føler, det er det rigtige for dig.Har du lyst til at rejse et bestemt sted hen, du altid har drømt om, har du lyst til at begynde at male eller dyrke en anden hobby, tage en anden uddannelse, tage kontakten op igen med en gammel ven, eller hvad det nu kan være, så gør det…Det føles så dejligt endeligt at lytte til sin indre stemme og intuition og gøre noget godt for sig selv, man bliver så glad og føler sig næsten som et helt nyt menneske. Når vi har det godt og gør noget godt for os selv, producerer kroppen stoffer som Oxytocin, Endorfiner og Dopamin, som gør os lykkelige og hjælper kroppen, immunforsvaret og kroppens øvrige livsvigtige processer med at fungere optimalt.

    Oxytocin er et hormon som findes naturligt i kroppen. Det kaldes populært for ‘kærlighedshormonet’. Det har fået dette navn fordi det blandt andet udskilles ved kram, kys og sex. Oxytocin giver en følelse af lykke og velvære.

    Det samme gælder Dopamin, som hjernen frigør, når vi er forelskede. Det og Oxytocin er hormoner, som er en del af hjernens belønningssystem, og som gør os lykkelige og glade.

    Endorfiner frigives for eksempel når vi dyrker motion, dyrker sex og griner, alle aktiviteter som er er gode for vores overlevelse, så belønner kroppen os og hjernen frigiver Endorfin, som virker som kroppens eget morfin og giver os følelsen af velvære. Atleter udskiller en del endorfiner, når de træner hårdt, hvilket forårsager at de kan holde til det i længere tid og ikke på samme måde føler smerte, derfor skal man blandt andet passe på ikke at komme til at overtræne. Kvinder udskiller på samme måde store mængder endorfin under en fødsel.

  9. Uddyb din spirituelle forbindelse
    Det er vigtigt at dyrke afstressende aktiviteter, der forbinder din krop, sind og ånd altså din fysiske krop, dine følelser og din sjælelige og spirituelle forbindelse. En rigtig god aktivitet til dette er healing og forskellige former for meditation, men det kan også være afslappende yoga, lytte til rolig og afslappende musik, gåture i naturen, golf, lettere havearbejde, kreative- eller andre aktiviteter, der får din sjæl i ro og balance med din krop, dine følelser og humør, altså aktiviteter som helt fjerner stressfaktorer.
    Det er vigtigt at følgende 3 step opfyldes:
    Hjerterytme – Det skal være en afslappende aktivitet, der gør din hjerterytme helt rolig, så dit åndedræt kommer i balance og er langsomt og roligt.
    Indre ro – Det er vigtigt at du kommer i en tilstand af dyb ro, hvor intet bekymrer dig, og intet kan slå dig ud.
    Uendelig kærlighed – Du føler en uendelig kærlighed, at du føler dig betingelsesløst elsket og holdt af, at du er omfavnet af følelsen af kærlighed, omsorg, taknemmelighed eller påskønnelse.
    Dette gør at du frigiver Oxytocin og Dopamin og andre gode stoffer i din krop, som hjælper den med at fungere optimalt.

    Guidet meditation: Hvis du har svært ved at meditere eller ikke har prøvet det før, så kan du lytte til en guidet meditation her, og lav gerne den grounding øvelse først, som også er beskrevet på linket.Du kan også booke en healing hos mig, så skal jeg hjælpe dig med at heale dig og komme i balance i din krop og sjæl og hjælpe dig med forskellige teknikker blandt andet hjerte-hjerne kohærens eller kvantefelts healing, som kan være gode for dig. Du kan ringe til mig på 60353164 og booke en healing eller skrive til mig på marianneparlov@hotmail.com eller skrive til mig her.

    Hjerte-hjerne kohærens: En anden god måde at meditere på er via heart math’s app, hvor det samtidig er muligt i realtime at aflæse kurven for afbalancering af ens hjerte rytme variabilitet, mens man sidder og trækker vejret langsomt og roligt. Du kan læse om heartmath her og du kan downloade deres app i app store og i Google Play.

    Generelt gælder det, at de fleste former for meditation får dig helt ned i tempo ved at fokusere på vejrtrækningen, og derved gør dig helt afslappet. Du vil samtidig afbalancere din energi frekvens, så dine indre organer blandt andet hjerte og hjerne svinger med den samme rolige og rytmiske frekvens og derved kommer i det som kaldes kohærens. Herved trives dine organer, nervesystemer, immunsystem mv. optimalt og fungerer i overensstemmelse med deres natur, hvorved de vedligeholder din krop og indre funktioner på bedst mulige måde, så din krop kan heale sig selv, som den basalt set er indrettet til at gøre. Hvis du vil læse mere omkring videnskaben omkring hjerte-hjerne kohærens, kan du gøre det her på heartmath.com  du kan finde en lignende øvelse her på Hellebrinch.dk

  10. Kærligt netværk
    Noget som også er meget vigtigt for dig, er at du har et kærligt og understøttende netværk af venner og familie omkring dig, som opmuntrer dig, giver dig omsorg, opmærksomhed og kærlighed, og som kan lytte til dine bekymringer og tanker omkring det, du går igennem. Når man føler sig elsket og forstået og føler den omsorg og kærlighed andre kan give én, så sætter det også gang i frigivelse af de immun-understøttende stoffer oxytocin og dopamin mv.
  11. En stærk livskraft
    Det er vigtigt, at du har et stærkt ønske om at leve videre, at du har et formål med dit liv, som kan motivere dig til at lave de ændringer i dit liv, som skal til, for at du selv kan være med til at gøre din krop sund og rask igen. Så spørg dig selv og gør det tydeligt for dig selv, hvorfor du ønsker at lave disse ændringer i dit liv, hvorfor er det du gerne vil bliver her? Altså hvad er det der kan få din livskraft tilbage og styrke den?
  12. Tag din POWER tilbage
    Lad ikke sygdommens eller lægernes eventuelle dårlige prognose helt tage magten fra dig, så du føler dig magtesløs, hjælpeløs og prisgivet lægerne og virkningen af en eventuel medicin eller behandling. Én ting er at få en diagnose, en anden ting er at få en generel prognose, som måske passer på nogle, men ikke på andre. Lad ikke en dårlig prognose styre dit liv, da ingen kan vide, hvad der kommer til at ske med dig i fremtiden – KUN DIG, kun du kender dig selv, så lyt til din intuition, og tag magten tilbage. Det er dig der bestemmer i dit liv.
  13. Research 
    Læs hvad dine eventuelle behandlinger gør ved dig, hvad står der med småt, hvilke bivirkninger er der, og stil spørgsmål til lægen. Studér hvad de gør andre steder og i andre lande. Læs om hvad der kan heale dig og få dig til at få det bedre…

    Læs blandt andet læge og forsker Joe Dispenza‘s spændende historie om, hvordan han efter en større ulykke healede sig selv ved hver dag i 3 måneder at forestille sig, at hans knogler, muskler og nerver voksede korrekt sammen igen, så han kunne komme til at gå igen på trods af lægernes prognose om det modsatte – og det virkede! På baggrund af dette har han skabt en teknik til at hjælpe folk med at heale sig selv, og han forsker konstant i, hvad der sker i verden på dette område og udvikler sin teknik løbende. Han bruger blandt andet også hjerte-hjerne kohærens teknikken og er meget spirituel i sin tilgang til mennesket og menneskets evner til at heale sig selv, læs om Dr. Joe Dispenza her.

    En anden spændende forsker er Gregg Braden, som er videnskabsmand og forsker, han ser verden og mennesket meget holistisk via videnskabelige synsvinkler samtidig med at spiritualiteten også er en stor del af hans virke. Han har rejst i hele verden og forsket i menneskets historie og gener og i de gamle oprindelige folks kulturer så som Inka riget, Maya indianere, aboriginals, de gamle egyptere osv. Alle disse ting kæder han også sammen med menneskers evne til at heale sig selv, hjerte-hjerne kohærens og den nyeste forskning inden for området generelt – og alt hvad han beskæftiger sig med er evidensbaseret og peer reviewed, altså læst og gennemtestet af andre forskere, før det er udgivet, så det er faktisk ret spændende. Du kan læse mere om Gregg Braden her.

    Bruce Lipton, som er læge og forsker i blandt andet stam celle biologi og kvante fysik er også fantastisk interessant. Hans forskning og opdagelser modsagde den etablerede videnskabs opfattelse af, at livet kontrolleres af generne, og han skabte dermed grundlaget for et af de vigtigste videnskabelige studier, nemlig videnskaben om epigenetik. To stor videnskabelige publikationer, der stammer fra disse undersøgelser, definerer i dag de molekylære veje, der forbinder krop og sind. Han beviste hvordan sindet styrer kroppens funktioner og at der er en forbindelse mellem sindet og vores udødelige ånd/sjæl. Han holder i dag foredrag for konventionelle og andre medicinske fagfolk om førende videnskab på området og hvordan det passer sammen med krop og sind, medicin og de åndelige principper. Læs mere om Dr. Bruce Lipton her.

    David Hamilton er den sidste, jeg vil introducere dig til i denne omgang, han er læge og forsker i organisk kemi og tilbragte 4 år i den farmaceutiske industri og udviklede lægemidler mod hjerte-kar-sygdomme og kræft. Men inspireret af placebo-effekten forlod han branchen for at skrive bøger og uddanne folk til, hvordan de kan udnytte deres sind og følelser til at forbedre deres helbred. David benytter blandt andet kvantefelts healings teknikken, hvor man går ind og healer sig selv helt ned på celleplan og dybere…ja faktisk helt ned i kvante energien inde i kroppens protoner, elektroner og neutroner. Du kan læse mere om David Hamilton her.

    Fælles for dem alle 4 er, at de har skrevet utallige bøger, lavet utallige foredrag, kurser og workshops og har præget rigtig mange menneskers liv positivt verden over…Du kan finde dem alle på gaia.com, hvor videoer af deres workshops, film, foredrag og interviews kan ses, det koster et mindre årligt abonnement, at få adgang til alt deres materialer samt meget andet spændende materiale om kost, yoga, selvudvikling, spiritualitet mv. Du kan også finde dem alle på youtube, hvor der er gratis adgang til en hel del af deres materiale. På deres websites ligger der også en video, hvor de præsenterer sig selv, og fortæller lidt om dem selv og deres arbejde.

    Læs mere om her, hvorfor vi bliver syge, læs om at være opmærksomme i vores liv og om at arbejde med spejlet, så vi kan bearbejde vores indre følelsesmæssige begrænsninger, og forhindre at vi bliver syge, eller ligefrem helbrede os selv – læs her.

    Jeg håber du kan bruge alle de ovenstående informationer, råd, guidelines og links, og jeg ønsker dig al mulig held og lykke med at tage din “Power” tilbage igen, styrke din livskraft og med din rejse ud i selvhealingens verden. Har du brug for hjælp, så tøv ikke med at booke en tid på 6035 3164 eller på marianneparlov@hotmail.com.