Sygdom

Hvorfor bliver vi syge?                 Se liste:  Symptomer-årsager

Vores krop bliver syg og nedbrudt først og fremmest af negativ energi.

Negativ energi kan være mange ting, men den væsentligste faktor er alle de følelsesmæssige oplevelser af negativ karakter, vi har gennem vores liv, som vi ikke får dealet med, afreageret, ikke får sagt fra overfor, ikke forstår og får tilgivet og som derfor bliver hos os og hober sig op inde i os. Disse energier nedbryder vores krop og gør os syge.

Andre ting, som kan gøre os syge, er forkert kost, mangel på væske, mangel på vitaminer, frisk luft, søvn, kontakt med andre mennesker, mangel på kærlighed og omsorg, følelsen af at vi er noget værd og dur’ til noget – at der er brug for os.

Alle de negative energier ligger i din krop og gør din energi svag, svækker dit immunforsvar og gør dig modtagelig for sygdom eller ulykker.

Det er jo sådan, at vi tiltrækker det, vi selv er, består af eller har brug for at lære noget af/forstå. Så for at gøre dig opmærksom på, hvad du går og gemmer på inde i dig selv, som du ikke vil (eller ikke er opmærksom på), at du skal deale med/arbejde med. Så tiltrækker du en episode eller en ulykke, som skal vise dig, hvad det er, du skal være opmærksom på at arbejde med i dig selv.

Spørg ind til hvad netop dit symptom handler om på min Facebook side, klik her: Symptomer og Årsager

Det er svært for de fleste at forstå, at hvis man støder ind i en bordkant med låret, så betyder det, at man er bange for at komme til skade – på den måde, at man er bange for, der er elementer i ens liv, man ikke kan styre og derfor er angst for skal skade én. Denne angst manifesterer sig i ens energi på det sted i kroppen, som repræsenterer lige netop denne problematik. Ens kropsenergi bliver derfor svag her og tiltrækker en energi, som kan bryde eller sætte denne energi fri(så som en skarp bordkant), så man kan få fokus på, hvad det er, man går og gør ved sig selv med sine ubevidste tanker og følelser. Derfor er det vigtigt, at vi får meget mere fokus på, hvad der sker i vores ubevidste bevidsthed.

Der skal typisk lige så meget energi til at forløse en negativ energi, som der skal til for at skabe den. Så derfor skal der typisk ret voldsomme oplevelser til, hvis vi skal forløse eller gøres opmærksom på adfærdsmønstre, der er negative for os, og som vi har gentaget igen og igen igennem mange år. Det kan for eksempel være en voldsom oplevelse så som et overfald, en bilulykke eller fx en alvorlig sygdom.

Hvordan kan vi vide, hvad vi “gør” ved os selv ubevidst og hvad kan vi gøre ved det?

Her kan du se en liste over de mest gængse symptomer, og hvorfor man får disse symptomer. Se liste:  Symptomer-årsager

Er du nysgerrig efter at læse mere om, hvad forskellige symptomer bunder i af tanke- og følelsesmønstre, så køb bogen “Helbred dit liv” af Louise Hay eller bogen “Reiki” af Bodo J. Baginski og Shalila Sharamon. Begge bøger har en liste over symptomer bagest i bogen.